Olga Karlovac
Kroatien, 1976 – pt
Når det kommer til sort/hvid fotografering, er Olga Karlovac en af mine største inspirationskilder.
Olga Karlovac er en anerkendt fotograf kendt for sine stemningsfulde og drømmende billeder. Hendes værker udforsker ofte emner som isolation, melankoli og stilhed, og hun bruger bevægelse og lys til at skabe en malerisk kvalitet i sine fotografier.
Olga Karlovac er født og opvokset i Kroatien, hvor hun udviklede sin passion for fotografi. Hun begyndte sin karriere som autodidakt fotograf. Hendes billeder er i høj grad præget af hendes unikke evne til at at indfange og skabe en skrøbelige skønhed i øjeblikke af ro og refleksion.
Hun siger: “Jeg finder skønhed i det uperfekte, i det flygtige og i det, der ikke kan forklares.” (Personlig erklæring for udstillingen ‘Ephemeral Dreams’, 2021.)




Hendes stemningsfulde og slørede billeder fra Zagrab og Dubrovnik, giver mig altid stor lyst til at bruge og opfatte kameraet mere intuitivt. Droppe alle regler om skarphed og genkendelighed. At se fotografi som at skabe et billede, fremfor at tage et billede.
Men jeg føler også at jeg kan lære en masse omkring kvalitet i fotografi – om hvad et godt billede er, af Olga Karlovac. Ved at se hendes slørede billeder igennem, og lade sig glide med i de følelser de skaber, bliver man beriget med oplevelsen af at mærke kvaliteten i billedet, uden egentlig at kunne forklarer hvorfor man oplever det ene billede som bedre eller hvorfor det siger mere, end et andet billede.
Jeg tager selv mange billeder i familie med de billeder Olga Karlovac tager og jeg nyder selv at gå omkring med mit kamera i samme intuitive flow som Olga Karlovac også beskriver, at hun gør.
Men den form for billeder bryder gængse regler, og kalder på en anden form for kvalitet. Derfor er det ofte en udfordring at vælge billederne ud bageftert. Et billede er jo ikke nødvendigvis godt fordi det er uskarpt og sløret. Der skal noget andet og mere til, for at opleve og føle kvaliteten. Det ’andet’ kan være svært at definere og bedømme.
Ved at se Olga Karlovac billeder, får man en klar fornemmelse af kvalitet i den form for fotografi. Hendes univers taler sit eget sprog og viser, at fotografi er så meget mere end den blotte affotografering af virkeligheden. Det kan være et digt, en tanke, en følelse og skal ikke nødvendigvis forklares.
Der findes YouTubes og PodCasts med og om Olga Karlovac som klart kan anbefales, men det naturlige sted at starte er hendes egen hjemmeside:
Alle billeder anvendt efter tilladelse. © Olga Karlovac
Copehagen-Photos er drevet og ejet af enkeltmandsvirksomheden IfOrIT v. Thomas Peter Sørensen CVR: 21851302.
Adresse: IfOrIT, Fælledvej 16 D, 2. sal, 2200 København N