Sort/hvid #1
Købmagergade, 2024
Billedet er taget foran en forretning under renovation i Købmagergade i Indre By.
Fotograf: Thomas Peter Sørensen
Ord med på vejen
“Der er jo ikke bjerge i København”.
Det var den første respons jeg fik på dette billede. Men hvad er der egentlig i København? Jeg ser jo et bjerg. Og en mand der kigger ud i længslen. Ud i friheden. Oplevelsen. Det landskab man kan række ud efter og søge væk i. Gå gennem døren og træd ind i fantasien. Jeg ser det.
Jeg ser også den anden mand. Ham der vælger at gå forbi. Han har måske travlt – og hvorfor skulle han sætte farten ned? For der er ingen dør ud til en anden verden. Der er kun illusion. Han ignorerer mulighederne og lader realiteten komme til sin ret. Lader sig ikke friste af de drømme det kommercielle overdrev tilbyder i gadebilledets reklamevirvar.
Hvornår er noget tilstede og hvad er det vi ser. Når man stopper op med kameraet og fastholde ikke bare tiden I et splitsekund, men også skaber en sammensmelting af forskellige virkeligheder i samme billede, tilbyder en anden realitet sig for os. Gennem fotografiet forvandler omgivelserne sig, selv steder vi ofte går. Og de kan på den måde blive magiske og tankevækkende
Der er ikke noget extraordinært ved billedet. Jeg var der bare da det skete.
Teknisk beskrivelse
Billedet er taget med et Sony A7 II full frame digitalt kamera.
Jeg har anvendt en 100 mm vintage manuel linse fra Zuiko Olympus. Linsen er fra omkring 1980.
Billedet er taget med langsom hastighed der giver sløring i bevægelsen. Ses her i manden der går.
Billedet er beskåret, men derudover ikke manipuleret digitalt efterfølgende.
Printet med en Epson højkvalitets Ink-jet printer hos Baggaardsprint på Nørrebro.
Dimension: 70×50 cm. (Standard plakatstørrelse).
Papir: 230 g. mat papir.
Antal i serien: 50 stk. nummeret 1/50, 2/50, 3/50 osv. Fremgår på hvert print med blyant i nederste venstre hjørne.
Signeret af fotografen i nederste højre hjørne.
Antal AP (Artist Print): 3 stk.
Dermed max 53 print i alt.
Hvert print bliver først skabt ved bestilling.
Pris og køb
1200 kr. incl. moms og forsendelse.
Prisstruktur, i forhold til nummerering:
#1 – #19 = 1200 kr.
#20 – #39 = 1300 kr.
#40 – #50 = 1400 kr.
Alle priser er inklusiv moms og forsendelse.
Copehagen-Photos er drevet og ejet af enkeltmandsvirksomheden IfOrIT v. Thomas Peter Sørensen CVR: 21851302.
Adresse: IfOrIT, Fælledvej 16 D, 2. sal, 2200 København N